Fodboldstratego er en sjov fodboldleg, som bruger brætspillet stratego som inspiration til at lave en aktivitet, hvor du bruger en fodbold.

Materialer til fodboldstratego

  • Bolde, minimum en pr. deltager.
  • 16 stk. små toppe (Paddehatte) eller tøndebånd til afmærkning af hjemland og fjendeland.
  • 1 7-mandsbane eller 8-10 kegler til afmærkning af spilleområde.
  • 2 hjørneflag.
  • ’Værdi/grads kort’ 2 x 8 stk., men altid så antallet passer til det antal spillere der er med i legen. Hvis der er mere end 8 spillere fremstilles der bare nogle flere, men af hensyn til spillet skal værdien/graden ligge med vægt fra 2 til 5.
  • 1 til 2 sæt veste.
  • Fløjte.
  • Stopur.

Regler til fodboldstratego

Spilletid aftales inden start. Dog slutter spillet altid, når det ene hold har erobret det andet holds ’fane’.

Spillepladsen afmærkes med de store kegler, med mindre der bruges en opkridtet 7-mandsbane.

Hver hold laver sit eget hjemland ved hjælp af de små kegler (padehatte) eller tøndebånd en cirkel med en radius på ca. 6 meter, dette er naturligvis op til legens dommer, bare de 2 cirkler er lige store. Opkridtning af de 2 cirkler vil naturligvis være ’verdensklasse’

Spillerne fordeles ligeligt på 2 hold. Det ene hold tager overtræksveste på ’Bomberne’/boldene placeres i hjemland, minimum 1 bold pr deltager, gerne flere dog altid lige mange ’bomber’/bolde til hvert hold. Holdene uddeler værdi/grads kortene imellem sig, der skal bruges 1 kort pr. deltager, dvs. 8 deltagere = med 8 kort, 10 deltagere = 10 kort osv.

Disse kort skal være forsynet med en værdi fra 1 til 8 på den ene side, samt en betingelse på den anden side. Man kan jo eventuelt graduere betingelserne efter graden, f.eks. grad 5 har en sværere betingelse end en grad 3, men som sagt er det kun fantasien der sætter grænser.

Forslag til betingelser

  • stå på ét ben og gale som en hane x antal gange.
  • Armhævninger x antal gange.
  • Dreje x antal gange om sig selv.
  • Slå x antal kolbøtter.
  • Maverulninger x antal gange.
  • Englehop x antal gange.

Fodboldstratego starter ved at alle deltagere placerer sig i deres eget hjemland. På dommerens start signal gælder det om at rydde og afhente ’bomberne’ fra fjendelandet så modstanderens fane bliver blottet. ’Transporten’ af ’bomber’ fra ’fjendeland’ til eget land sker i form af dribling med bomberne.

Melde krig, kan kun ske når en deltager, som ingen ’bombe’ har, berører en deltager som har en ’bombe’. Når der er meldt krig skal de 2 duellanter vise deres ’værdi/grads kort’ og laveste værdi taber og skal udføre den betingelse der står på modstanderens kort.

Den med den højeste grad overtager ’bomben’ og kan tage den med tilbage til sit eget ’hjemland’. Er det deltageren som meldte krig der har det laveste ’værdi/grads kort’ skal han/hun udføre den betingelse der står på modstanderens ’værdi/grads kort’ og modstanderen må forsætte med sin ’bombetransport’

En deltager som har ’tabt et slag’ er først med i legen igen når han/hun har udført den betingelse der står på modstanderens ’Værdi/grads kort’.

Kun deltagerne uden ’bomber’ kan ’melde krig’. Er der ’meldt krig’ og de 2 duellanter har samme ’værdi/grads kort’ for begge lov til at løbe videre uden betingelser eller aflevering af ’bombe’. Aflevering af ’bombe’ kan ske til en medspiller hvis der er ved at blive meldt krig imod èn.

Vinderen af legen er det hold som har flest ’bomber’ når tiden er gået eller modstanderens fane er erobret ’Våbenhvile’, kan ske ved at hærføreren melder til dommeren at man ønsker ’Våbenhvile’ 2 stk. pr. hold. Våbenhvile bruges til ombytning af ’Værdi/Grads kort’ omlægning af strategi.

Erobring af fanen, kan kun ske hvis man har fjernet alle ’bomber’ fra ’fjende-land’ Slaget er tabt når man har mistet sin ’fane’ og den befinder sig i modstanderens ’Hjemland’. Tilbageerobringen af ’fanen’ kan ske i sidste øjeblik på ’slagmarken’ hvis holdet der er ved at miste sin fane, kan nå og afhente minimum en ’bombe’ fra ’fjendeland’ og anbringe denne i sit ’hjemland’ inden modstanderholdet får den fane de har erobret ind i deres ’hjemland’

Andre fodboldlege

Jeg har også samlet andre fodboldlege her.

Kommentarer