Alan Goldberg har efter min mening tænkt sig ret godt om, da han skrev sin lille bog om at spille hjernen ud af hovedet. Mental træning handler om at blive bedre til at tackle de situationer, spilleren kan komme i. Bogens store styrke er, at den indeholder en masse gode sætninger, som man kan udnytte som træner, når man snakker om den mentale side af fodbold.

I det følgende vil jeg forsøge at uddrage, hvad jeg synes man kan lære af bogen, og hvad man kan bruge i træningen.

At spille godt

Det er væsentligt, at du ikke kan tvinge dig selv til at spille godt. Det er noget, du bare skal lade ske (71), men det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig grundigt, for at det kan ske.

Goldberg understreger, at præstation er selvopfyldende. Du får det, du forventer at få som spiller (6). Det betyder også, at hvis det skal være, så er det op til dig selv “if it is to be - it is up to me” (17). Dermed understreger han også, at når noget går galt, så skal du huske på, at den eneste, der kan gøre dig rigtig stor er dig selv (17). Det hele handler om at tro på det, og at tro på det, er faktisk noget du selv vælger. Dermed ikke sagt, at det hele kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde.

Winners see what they want to have happen. Losers see what they are afraid will happen? (61).

Det er træning, som bedst forbereder dig på konkurrence, der gør dig bedst muligt (32), skriver Goldberg. Et udsagn, som meget vel kan suppleres af vores egen Jørn Richter, når han siger: “Du spiller som du træner”.

Motivation

Nogle forventer, at træneren skal motivere, eller at øvelserne skal være sjove og underholdende. Goldberg fastholder imidlertid, at motivation er en personlig ting. Det er helt op til dig selv (13).

Do not wait to get motivated before you take action ? take action and then you will get motivated? (22).

Dette skal dog ikke være en sovepude for trænerne, som efter min opfattelse også har en stor betydning for, hvor let det er for spillerne at motivere dem selv. Spillerne skal jo også helst have lyst til at komme til træning i morgen.

At lave fejl

Det bedste i bogen er efter min mening hans bemærkninger om at træne rigtigt, hvor fejl er en del af læreprocessen. Hvis det er vigtigt at gøre det, er det også værd at være dårlig til det (i begyndelsen) (24), skriver Alan Goldberg. Han fortsætter med at skrive: ?Failure is feedback, and feedback is the breakfast of champions? (25). Derfor er fejlene også nødvendige trin på vej til at blive bedre (70), og det er en af trænerens opgave at fastholde dette.

Fejlene skal ikke ligge som en konstant påmindelse. Det væsentlige er, at du holder dine sejre og succeser direkte foran dig. Du skal lære af dine fejl, men derefter skal du glemme dem (60). Trænerens opgave er at lave et træningsmiljø, hvor det er tilladt at fejle. Det værst træneren kan lære en udøver, er at fejl er dårlige og skal være årsag til ydmygelse (70).

Organisation af kompetetiv træning

Dette har nogle implikationer for den måde træning skal organiseres på. Flere trænere forsøger med kompetetiv træning at gøre træningen mere lig kamp. Det gør de ved at sætte noget på spil, fx kan det koste armstrækninger at sparke over mål. Lad os tage et øjeblik, hvor vi tænker over den ramme træneren her får sat op:

Den forkerte fremgangsmåde

Målet. Træneren sætter målet for spillerne, som er ikke at sparke over. Et mål som indeholder ikke, er måske ikke det bedste mål. I stedet kan han ændre målet til: sørg for at holde bolden nede. Men er dette mål accepteret af spillerne; mange spillere vil måske hellere knalde bolden op i hjørnet, så på en eller anden måde, har træneren en opgave i at få sit eget mål til at harmonere med spillernes.

Opnåelse af målet. Den enkelte spiller har så en masse ting, som foregår parallelt i hovedet på dem. Nogle tænker måske: “Nu skal jeg sørge for at ramme målet næste gang, ellers skal jeg bare være til grin.” Konsekvensen er måske, at spilleren næste gang holder en smule tilbage, når han sparker og placerer bolden lidt mere konservativt. Målmanden er godt tilfreds, for nu er det meget lettere at redde bolden. Enkelte spillere sparker stadig med fuld risiko, og de scorer en gang imellem, men for det meste træner de brystmuskler og triceps.

At skræmme er den værste måde at motivere på. Det skaber bare FRYGT for at fejle. Du ønsker som træner at skabe TILTRO TIL EGNE EVNER.

En bedre løsning

Med udgangspunkt i Goldbergs betragtninger, skal brugen af straf i træning vendes om, tror jeg. Først er det nødvendigt, at træneren sammen med spillerne bliver enig med spillerne om et mål for udførelsen af øvelsen. Det kan fx ske ved, at han inddrager målmanden og spørger, hvor det er sværest at redde boldene. Målmanden vil efter al sandsynlighed sige nede i bunden af målet, og man kan håbe, at denne kommentar kan få spillerne til at acceptere målet.

Så skal man have opsat et mål for øvelsen, som er mere præcist og som er et positivt mål. Fx kan det være at det er realistisk at score på 4 spark ud af 10. Dette har du sammen med spillerne fundet frem til. I udgangspunktet ved du, at I har brug for noget udholdenhedsstyrketræning. Måske synes du, at 20 armstrækninger er nok, men du siger i stedet, at I skal have 30 armstrækninger. For hvert mål spillerne scorer mere end 4 får de så rabat. Der er ikke nogen straf for ikke at opnå fire. Ærgrelsen i ikke at leve op til egne forventninger er nok. Du kan som træner også tage konsekvensen og sige, at et godt resultat betyder, at du selv lægger dig ned og tager armstrækninger.

Det er dog vigtigt, at du hele tiden fastholder, at processen er det vigtige. Hvis fokuseringen kun kommer til at være på resultatet, er det ikke god træning (70). Den processuelle tilgang til træningen er det væsentligste, og hvis en spiller ikke kan ramme, hvor han forsøger, skal du forsøge at arbejde individuelt med spilleren.

Hvis træneren kan få spilleren til at følge et af Goldbergs sidste råd, er meget nået: “Play as if you have nothing to loose, and let your mistakes go” (70). Spil så du har alt at vinde og intet at tabe.

Let læst

Goldberg har begået en relevant og let læst bog, selvom den er på engelsk. Den har en masse gode råd og særligt gode sætninger, som man som træner efter min mening med fordel kan inkorporere i sine floskler. Det eneste problem med bogen er egentlig, at Goldberg skriver, at man endelig må kontakte ham, men ikke giver nogen kontaktinformation. Måske skal det ske gennem forlaget på:

Reedswain Inc 612, Pughtown Road, Spring City, Pennsylvania, 19475 USA, www.reedswain.com.