Personlighed

Vær parat til at træne – sådan rigtig parat!

Du skal naturligvis være forberedt, når du går på banen. Det er vigtig at gøre sig nogle tanker om, hvordan man vil gribe træningerne an. Det er dog mindst lige så vigtigt, at man er bevidst om den meget store rolle man som voksen har i påvirkningen af de børn, man træner. Trænere er en væsentlig person i børnenes tilværelse og bliver et emne for masser af historier derhjemme: ’min træner siger’ og ’min træner gør sådan’.

Derfor skal man være optimalt forberedt til alle træningspas – både på papiret, men også mentalt. Den ti-dobbelte verdensmester i roning Arne Nilsson lever i dag af at coache idræts- og erhvervsfolk, holde foredrag og skrive bøger. Arne Nielsson filosofi er, at det handler om at begejstres og skabe begejstring. Det er efter hans mening et bevidst valg, om en oplevelse skal være positiv eller negativ. Blandt andet skriver han i Viljen til sejr (Nielsson, 2005):

’Begejstring skal vises. Det kan være: ’Yes!’ Eller: ’Ih, hvor er du god i dag!’ eller ’Ih, hvor er jeg glad!’ Og du kan godt øve dig i at vise begejstring. Børn er eksempelvis ret gode til det. Der er jo ingen af os voksne der ikke som børn har suset rundt og ment at vi simpelthen var verdens bedste. Selv legede jeg Allan Simonsen. Og når jeg scorede var hænderne oppe. Hele verden skulle se det, men da jeg blev ældre, var begejstring og glæde ikke noget jeg viste, for folk kiggede underligt på mig’.

Viljen til sejr - harmoni i job, familie og fritid

Viljen til sejr - harmoni i job, familie og fritid

Om træningstanken, den proaktive indstilling, målsætningscirklen og andre værktøjer der giver resultater i den personlige udvikling.

Læs mere

En af øvelserne i Arne Nielssons bog handler om at få flere ’Hænderne-over-hovedet dage’. Inden man træder ind af døren til en ny oplevelse (det kan være døren til fodboldklubben), bør man pause et øjeblik trække vejret dybt og tænke over en bevidst positiv og begejstret måde at træde ind af døren på.

Det gælder med andre ord om, at glemme problemerne fra jobbet eller andre steder fra sig (i det mindste på stand by) så man kan begejstre og blive begejstret sammen med de forventningsfulde fodboldpiger og -drenge, man skal ind og være sammen med.

Arne Nielssson mener i øvrigt, at

’Det er kendetegnende for den dygtige træner, at hun eller han kan fokusere på potentiale frem for udelukkende på fortidens eller nutidens præstatio nen. Potentialet er det, personen har af færdigheder eller evner, der endnu ikke er udviklet. Husk – det du ser efter, er det, du får øje på’.

Det handler et langt stykke hen af vejen om at skabe nogle muligheder for at lykkedes og om at se disse. Konsulent og coach Henrik Meng har i sine bøger; Nøøjjj (Meng, 2000) og Kan man revne af begejstring taget stilling til vigtigheden af, at man tror på sig selv og skaber optimale rammer for at lykkedes med det, man er i gang med eller står foran at skulle igangsætte.

Med en god humoristisk indgangsvinkel til mange af tilværelsens spørgsmål – også de store og de svære holder han fokus på vigtigheden af, at man hele tiden bibeholder troen på sig selv, fokuserer på det positive og ser muligheder frem for begrænsninger. I Nøøjjj skriver Meng blandt andet:

’Børns naturlige instinkter starter altid med mulighederne. Børn gør uden at vide det ting, de slet ikke har lært endnu. Børn fokuserer helt naturligt altid på at se og tænke i muligheder. Det med at se og tænke forhindringer er noget, de lærer af os voksne. På den måde er opgaven for os voksne at blive som børn igen. I hvert fald når det gælder indstillingen til, hvilke muligheder vi hver især har’.

Betragtninger der er væsentlige i vores daglige arbejde med fodboldpigerne og -drengene i klubben.

Du kan læse mere om Arne Nielssons tanker på www.foqus-management.dk og om Henrik Meng på www.meng.dk.

’Sig ’det bli’r svært’ – og du får ret. Sig ’Selvfølgelig kan jeg det, jeg har bare ikke lært det endnu’ – og du får ret. Hvad vil du helst have ret i?’ (Meng, 2000)

NØØJJJ

NØØJJJ

I mere end 20 år har Henrik Meng bidraget med motivation, begejstring og masser af succesoplevelser til erhvervslivet såvel som den private front. Bogen hedder Nøøjjj - det er dit liv, så hvad vil du gøre ved det! Og det er netop det denne bog lægger op til; at finde muligheder og svar, at gøre tanker til handling, og blive forrygende til hvad vi i forvejen er gode til! Henrik Meng har skrevet flere bøger omkring personlig udvikling og det at skabe de gode relationer - både i privatlivet og i erhvervslivet - men denne er den korteste og nok mest kraftfulde i alt sin enkelthed! Den SKAL simpelthen læses!

Læs mere

Kan man revne af begejstring?

Kan man revne af begejstring?

Forlaget skriver: Kan man revne af begejstring er en stribe tankevækkende historier, hvoraf flere er blevet udsendt til gode venner over nogle år. Historierne handler om dig og mig - og om et eller andet småt og stort, du sikkert selv har funderet over på et tidspunkt. Bogen er én lang tankevækker - du får garanteret lyst til at ringe til en ven, hente kaffe til sidemanden eller være lidt god ved dig selv, inden du er færdig

Læs mere

Organisation

Organisation handler om at planlægge opstillingen af øvelserne og skiftene mellem de forskellige øvelser.

I forbindelse med læring begynder vi med at forklare nogle forskellige måder at organisere træningsøvelserne på, fordi det betyder en del for, hvor effektiv læringen hos den enkelte er. Organisationsformerne er opdelt efter hvordan omstændighederne for udførelsen af færdigheden og om, hvorvidt færdighederne blandes i træningen.

  • Konstant træning. Her træner du en færdighed under nøjagtig de samme forhold. Et eksempel er hvis spillerne sættes i en fast afstand over for hinanden og afleverer med indersiderne til hinanden.
  • Variabel træning. Her varieres omstændighederne færdigheden skal udføres under. Et eksempel er hvis spillerne efter at have afleveret altid skal flytte sig et nyt sted hen, så kammeraten bliver nødt til at aflevere med en anden hastighed eller retning for at ramme.

Den mest effektive for læringen er at lave det man kalder variabel træning, hvor omstændighederne ikke er konstante. Dette forhold gør sig tilsyneladende især gældende for børn. Så selvom de konstante omstændigheder måske giver den hurtigste fremgang i det enkelte træningspas, så giver de variable forhold den bedste læring over tid (Williams, 2005).

  • Bloktræning. Her trænes den samme færdighed i et længere tidsrum ad gangen. Fx kunne træneren vælge først at træne skud på mål i 20 minutter og derefter træne driblinger i 20 minutter.
  • Blandet træning. De forskellige færdigheder trænes i blandet rækkefølge. Fx kan afslutninger, afleveringer og driblinger blandes i samme træningsøvelse.

I mange studier har man lavet en træning, hvor rækkefølgen var tilfældig, men i træningsøjemed foretrækker vi betegnelsen blandet træning, fordi det formentlig giver nogenlunde samme resultater. Der er evidens for, at bloktræning meget tidligt i indlæringsforløbet er blandet træning overlegent på kort sigt. Det er imidlertid vigtigt, at træneren hurtigt begynder at introducere blandet træning, fordi den er mest effektiv på lang sigt. Det er en udfordring at introducere blandet træning på det rigtige tidspunkt, men den blandede træning bør introduceres så tidligt som overhovedet muligt. Selvom bloktræningen under den enkelte træning viser den hurtigste fremgang, men den blandede træning giver den største læring over tid. Den blandede træning fordrer, at spillerne ind- går i en problemløsningssituation og det øger lærin- gen hos spillerne. Enhver træning bør altså bestå af en masse forskellige færdigheder. Formentlig er blandet træning den mest gavnlige organisation, jo mere færdighederne adskiller sig fra hinanden (Williams, 2005).

Hold fokus

Som træner kan du godt under en blandet træning vælge at vejlede på en af færdighederne. Fx kan spillerne drible gennem en keglebane, spille bande med en bænk eller en træner og bagefter sparke på mål. Her kan du vejlede på selve sparket eller på selve driblingen.

Progression – opbygning af øvelsen

En god balance mellem udfordring og det at lykkes med tingene (succesoplevelse) er meget vigtig i al træning og især når vi har med børn at gøre. Det er således vigtigt at man som træner tager udgangspunkt i den enkelte spiller, når der skal trænes og sørger for at hun eller han er udfordret i det de skal udføre. Er øvelsen for let, vil spilleren være understimuleret og kede sig. Er øvelsen for svær, vil spilleren være overmatchet på sine kompetencer og hurtigt miste modet. Forholdet kan skitseres som i figuren på næste side.

Fodbold er (heldigvis) ikke et statisk spil. Den enkelte spiller vil derfor kontinuerligt udvikle sig og have brug for at deres træner justerer træningsøvelserne, så disse hele tiden tilpasses spillernes niveau og kompetencer.

Det er samtidig nødvendigt at man har et basalt udgangspunkt, når der skal trænes i en ny teknisk færdighed. Tingene skal læres fra bunden og på en måde, så der relativt hurtigt skabes nogle muligheder for at lykkes med tingene. Så snart spillerne har opnået en konstant og tilstrækkelig succesrate i en øvelse, er det vigtigt at der sker en progression (udvikling) af øvelserne, så forventninger og kravene til spilleren øges.

Når træningen planlægges er det naturligvis vigtigt, at der tages højde for at gruppen af spillere med meget stor sandsynlighed har forskelligt niveau. Der skal derfor opstille nogle rammer, hvor alle kan udfordres og alle samtidig også kan lykkes.

Eksempel på progression med et indersidespark

I det efterfølgende eksempel, skal der laves en træning i indersidespark.

1

Indledningsvis er spillerne sammen 2 og 2. Sparket vises og spillerne bliver bedt om at sparke inderside spark til hinanden med varieret afstand (2-10 meter), mens instruktionsmomenterne gennemgåes. Spillerne stopper bolden efter hvert spark, ændrer afstanden ved at bevæge sig tættere sammen eller længere væk fra hinanden og sparker så bolden retur.

2

Det vil være spillere, der allerede eller meget hurtigt behersker denne øvelse, de opfordres nu til i højere grad at bruge begge ben og at sparke til bolden uden at stoppe den først (førstegangsafleveringer).

3

Nu kan der sættes et keglemål på ca. 2 meters bredde op midt mellem spillerne. Uanset om bolden stoppes mellem sparkene eller om der sparkes første gang kan man nu lave nye regler:

a. Får begge spillere bolden gennem målet, så rykker begge spillere yderligere en meter væk fra kegle- målet i midten, og der sparkes igen. b. Rammer en af spillerne ved siden af målet eller vælter en af keglerne rykker begge spillere en meter tættere på, og der sparkes igen. c. Man kan også lade det helt individuelt, så den der rammer gennem keglemålet går væk fra keglerne, mens makkeren der måske rammer går tættere på.

Sværhedsgraden i øvelsen justeres på den måde hele tiden og der vil ikke være særlig lang tid mellem at man lykkes med sparket.

4

Når dette beherskes, er den næste progression, at der sættes en god førsteberøring på modtagelsen.

Enten spilles bolden på tværs af kroppen med den ene fods inderside og tilbage til makkeren med modsatte fod. Eller bolden skubbes ud til siden med højre yderside og returneres til makkeren med højre inderside. Bolden skal hele tiden være i bevægelse.

5

Der opsættes en port (cirka 3 meter) ved hver af spillerne, der står med 10 til 15 meters afstand.

Bolden spilles igennem porten, makkeren spiller bolden ud om en af keglerne med en god førsteberøring og afleverer tilbage gennem makkerens port.

Observation

Observation er det vigtigste værktøj for en træner. Studier har vist, at når unge spillere bliver observeret laver de mere relevant træning og bruger mere tid på at løse opgaverne (for kort opsamling, se Olesen, 2006), og derfor er denne del af trænerens værktøjskasse meget vigtig.

Under observation bør træneren fokusere på få ting af gangen. Man kan ikke overskue alt på en gang.

Derfor bør observationer tage udgangspunkt i træningens tema. Når man lærer nye færdigheder eller taktiske finesser, er ens præstationer ikke helt stabile. Derfor bør du observere mindst fire-fem forsøg af en spiller, inden du begynder at give tilbagemelding til vedkommende. Det er en vigtig del af læringsprocessen, at spillerne har variable præstationer.

Instruktion og demonstration

Træneren må før hver øvelse give information om, hvordan øvelsen skal forløbe. Under læring af tekniske færdigheder skal spillerne lære noget kropsligt, og det kan ikke altid formidles verbalt uanset hvor meget træneren ved om færdigheden. Demonstration af færdigheder er formentlig den mest brugte form for instruktion af færdigheder (Magill, 2001), men en demonstration skal ikke altid bruges ukritisk.

Stil bevægelsesopgaver

Hvis bevægelsesopgaven ikke fordrer brugen af en specifik teknik, kan en forevisning af øvelsen begrænse spillernes udfoldelsesmuligheder. Hvis spillerne fx skal ramme et mål, er det jo ikke afgørende om de sparker med inderside eller vrist, men at de rammer målet uden for målmandens rækkevidde. En bevægelsesopgave kan være, at de skal afslutte fladt i målet. Dette får spillerne til at skulle løse opgaven selv, og de tvinges til at vurdere deres handlinger i forhold til opgaven. Så kan træneren altid senere tage en diskussion med spillerne om, hvilken teknik der er mest hensigtsmæssig i situationen, hvor det mest hensigtsmæssige skal forstås som, det der med højst mulig sandsynlighed og med mindst mulig anstrengelse opfylder målet.

Vis => Forklar => Vis => Afprøv

’Prøv at se, hvad jeg gør’

Formålet med en demonstration er at skabe en skabelon af færdigheden hos spillerne i hjernen. Denne skabelon kan spillerne bruge som udgangspunkt for at vide, hvad de skal gøre – og demonstrationen kan også være et sammenligningsgrundlag, så spillerne kan rette deres egne bevægelser. Meget tyder på, at demonstrationen især er med til at forme den overordnede skabelon af bevægelsen (koordinative strukturer) snarere end i forsøget på at forfine eller tilpasse en eksisterende bevægelse (kontrolstrukturerne) (Horn, 2004).

Træneren kan benytte imitationsprincippet. ’Prøv at se, hvordan Ronaldinho gør.’ Træneren skal rette spillernes opmærksomhed mod selve målet for deres bevægelse. Meget tyder nemlig på, at det er hæmmende for læringen at fokusere på selve kroppens bevægelser, mens det er langt mere effektivt at rette opmærksomheden mod målet med bevægelsen. Hvis man kigger efter, hvad Ronaldinho gør, skal man altså kigge efter, hvor han sætter sine fødder, og hvordan han flytter bolden og forsøge at efterligne det. Man skal ikke forsøge at kopiere hans nøjagtige bevægelser, for det kan hjernen alligevel ikke omsætte til bevægelse hos en selv.

Imitationen har den fordel, at spillerne bliver opmærksom på selve handlingen. Når spilleren imiterer, eksperimenterer spilleren selv med færdigheden, og hun skaber nye sammenhænge. Hvis hun fx vil efterligne en af Ronaldinhos finter, er det ikke nok at kopiere bevægelsen. Hun skal eksperimentere med den. Når hun træner, skal hun naturligvis have en masse gentagelser, men det skal ikke bare være gentagelser. Gentagelserne skal gang på gang forsøge at løse bevægelsesudfordringen. Fx vil det være langt mere gavnligt at øve finten sammen med en kammerat, som yder lidt modstand fremfor at lave den alene. Imitationen skal være en rekonstruktion og ikke en kopi. Kopisten træner godt nok bevægelsen, men kun i rekonstruktionen får man den helt rigtige fornemmelse for bevægelsen, og man lærer at succesraten med en finte også i høj grad afhænger af omgivelserne.

Stil dig rigtigt og tal tydeligt

Tænk over hvordan du står i forhold til spillerne. Alle skal kunne se og høre dig, når du instruerer og de- monstrerer. Det betyder:

  • Spillerne skal have solen i ryggen.
  • Tal ikke i modvind.
  • Tal tydeligt og højt.

Brug flere vinkler

Når du viser en færdighed, er det en god ide at vise den fra mange vinkler, men i hvert fald bagfra. Spillerne vil efter al sandsynlighed hurtigst tilegne sig koordinationsmønsteret, hvis de ser færdigheden bagfra, dvs. hvis du står med ryggen til dem (Ishikura, 1995). Begynd altid med at vise færdigheden i det rig- tige tempo. Derefter kan du vise den langsommere, og slut altid med at vise færdigheden i det rigtige tempo igen. Fordi demonstrationen skaber en skabelon af bevægelsesmønsteret i hjernen, kan det betale sig for spillerne mentalt at forestille sig bevægelsen, inden de udfører den. Denne mentale forestilling er en aktiv proces, som klargør skabelonen til at blive udført.

Brug nøglepunkter og forklar kort og tydeligt

For at skabe den bedst mulige læring af færdigheder hos udøverne, bør demonstrationen understøttes af enkle, præcise nøglepunkter, som kan rette spillernes opmærksomhed mod de rette dele af bevægelsen.

Nøglepunkterne kan målrette selve bevægelsesopgaven, fx ’se hvordan bolden rammer nederst i målet ved den fjerne stolpe’, eller den kan knytte tættere an til bevægelsen men være formuleret så eksternt som muligt, fx ’støttefoden er placeret ved siden af bolden’ og ’foden føres igennem bolden op mod den anden arm’.

Det er sandsynligt at læringen er lige så effektiv, uanset om man iagttager en levende model eller et videoklip. Det ser ud til at et videoklip, hvor nøglepunkterne både skrives og understreges af en kommentator er det mest effektive (Janelle, 2003). Det er en fordel at vise videoklippene på en så stor skærm som praktisk muligt (Al-Abood, 2002). Disse nøgle- punkter skal helst være formuleret, så de retter sig mod effekter, som er så tæt på bevægelseseffekten som muligt (se bl.a. Wulf, 2004).

Brug feedback under demonstration

Det er stadig en stående diskussion, om det er mest effektivt at iagttage en rigtig dygtig spiller udføre en færdighed, eller det er mere formålstjenstligt at iagttage en lærende spiller, som er på nogenlunde samme niveau som en selv, som også er i en aktiv læringsproces (se bl.a. McCullagh, 1997). Meget tyder på, at spillerne kan lære meget ved at observere andre spillere foretage en færdighed, og især når de andre spillere undervejs får feedback på udførelsen af færdigheden fra en underviser (Hebert, 1994). Observationen skaber en skabelon for bevægelsen, som spilleren selv kan udnytte, og samtidig knytter det fejlretningsoplysninger til bevægelsen.

Lad være at sige det hele

Man kan lære implicit eller eksplicit. Den implicitte læring er når man prøver sig frem og selv gør sig nogle erfaringer i læringssituationer. Den eksplicitte læring er når træneren nøjagtig fortæller, hvordan en færdighed skal udføres, og hvordan den skal bruges.

Forskning tyder på, at færdigheder som er lært implicit er mere robuste og stabile, når spilleren kommer under pres og skal bruge færdighederne i nye, lidt uvante situationer (Bright, 1998). En lang, indviklet forklaring er altså ikke den bedste måde at instruere spillerne i ens forventninger til dem.

Lad spillerne øve sig i grupper

Det er sandsynligt, at det er effektivt at få spillerne til at øve sig i mindre grupper, hvor de kan diskutere hvilken fremgangsmåde de hver især bruger. Denne kombination af, at de hele tiden får lejlighed til at iagttage hinanden, og når de kan udnytte hinandens læringsproces (Shea, 1999). Det er ikke tilrådeligt at lade spillerne give hinanden feedback i de små grupper, hvilket vi uddyber i næste afsnit om feedback.

Trænerne behøver altså ikke være bekymrede over, at de ikke selv kan vise færdighederne. De kan bruge flere indgangsvinkler.

  • Du kan lade en spiller vise færdigheden. Hvis du samtidig giver din tilbagemelding til spilleren, vil de observerende spillere også få bedre forudsætninger for at lære noget.
  • Du kan bruge videoklip. Hvis videoklippet ikke understøttes af nøglepunkter, bør du supplere fremvisningen med nøglepunkter.

Feedback

Formålet med feedback er at styrke spillerens billede af den rigtige bevægelse. Derudover skal tilbagemeldingen hjælpe spilleren med at bekræfte spillerens egne sammenligning mellem spillerens egen bevægelse, og den bevægelse spilleren arbejder hen mod.

Timing – hvornår?

Tilbagemeldingen skal gives efter udførelsen af færdigheden, så tilbagebagemeldingen kan bruges i næste udførelse af færdigheden. Det er sandsynligvis en god ide at vente et par sekunder med at give tilbagemeldingen, så spilleren får lejlighed til at begynde sin egen fejlhåndtering.

Gør tilbagemeldingen så ekstern som muligt

Nyere forskning tyder på, at trænerne skal være mere opmærksomme på, hvordan de giver feedback. Det tyder på at detaljeret feedback, der retter sig mod udøverens bevægelser, er hæmmende for læringen, selvom tilbagemeldingen i den enkelte time tilsyneladende fungerer rigtig godt. Dette har fået flere forskere til at konkludere, at det er mest effektivt at reducere frekvensen af det antal forsøg, træneren giver feedback på, men i virkeligheden er det nok mere afgørende, hvad tilbagemeldingen indeholder. Ligesom med instruktion skal tilbagemeldingen rette sig mod effekter, der er så eksternt fra kroppen som muligt (se bl.a. Wulf, 2004; Olesen, 2006).

Frekvens – hvor ofte?

Træneren har flere spillere at tage sig af. Den enkelte får sjældent tilbagemelding mere end 3-5 gange i løbet af en træning. For motivationens skyld er det formentlig væsentligt, at tilbagemeldingerne fordeles ud over timen. Hvis fokus for opmærksomhed er eksternt er det formentlig gavnligt – især for begyndere - at få tilbagemelding efter hvert forsøg. Hvis du er i tvivl om, din tilbagemelding skaber et eksternt fokus, er det formentlig en god ide at reducere feedback-frekvensen, fx ved at lade spillerne selv bestemme, hvornår de har brug for feedback.

Feedback skal være korrekt, ellers er den skadelig

Det er muligt at lære uden at få feedback, fx ved at få bevægelsesopgaver eller ved at se andre træne, menefter al sandsynlighed når man til et præstationsplateau, hvis man ikke får brugbar feedback fra underviseren. Til gengæld kan tilbagemelding også være skadeligt for læringen, hvis den ikke udformes korrekt (Olesen, 2006). Hvis du som træner ikke er helt sikker på, hvad udøveren bør rette ved bevægelsen, er det bedste, at du præciserer udøverens opgave. Hvis spillerne står og afleverer til hinanden, kan træneren fx sige: ’Se, om du kan undgå at bolden kommer til at hoppe’.

Hvordan?

Du kan give feedback til spillerne på flere måder:

  • Hvis du observerer at hele gruppen har problemer med en færdighed, kan du lave et kollektivt stop, hvor du viser og forklarer.
  • Hvis en spiller har problemer, kan du enten vejlede spilleren, mens øvelsen er i gang, eller du kan trække spilleren lidt til side og give en forklaring.

Eksempler på vejledning

Ved en øvelse med spark kunne eksempler på gode vejledninger være:

  • ’Placer dit støtteben tættere på bolden’.
  • ’Stræk din vrist’.
  • ’Se på bolden – og ram den så lige midt på’.
  • ’Du ramte bolden med ydersiden af vristen, og derfor gik den ved siden af’.
Attention and Motor Skill Learning

Attention and Motor Skill Learning

This title is designed as a text for motor behaviour and cognitive psychology courses, as well as a reference for professionals with an interest in motor behaviour and human movement. It explores how focus of attention can affect motor performance, particularly the learning of motor skills. This text turns research into application by detailing how an individual’s focus changes with age and type of task, allowing readers to apply the information across a variety of ages and settings. Practical Applications sections provide specific instructional examples and challenges. Future Directions sections at the end of each chapter highlight potential research studies that encourage readers to use and further develop the methods and practices outlined in the book.

Læs mere

Opsamling

Hvis alle børnene skal synes, at det er sjovt og spændende at spille fodbold, skal man som træner og leder være opmærksom på:

  • At holde fast i temaet for aktiviteten.
  • At være engageret og vise det med krop og sprog.
  • At bevæge sig rundt på baneområdet så alle spillere føler nærhed.
  • At have aktiviteter nok til træningslektionen.
  • At samle spillerne efter træningen og trække hovedpunkter op og lægge op til næste samling.
  • At gå i dialog med spillerne om træningen.
  • At den geniale øvelse ikke findes; kvaliteten af træningen afhænger af din indsats og engagement.
  • At spillet og træningen skal passe til børnenes forudsætninger og behov.
  • At træningen skal være præget af forståelse for børns behov for tryghed i idrætsmiljøet.
  • At børns konkurrence-mentalitet er helt forskellig fra voksnes. Børn er først og fremmest interesserede i at komme til at spille og tillægger endnu ikke sejre og nederlag større betydning.
  • At børn føler sig usikre ved over ambitiøse voksne.
  • At børn ikke har noget imod en ’stram styring’ – så længe de også får ’åndehuller’.
  • At de fleste børn vil tage alt, hvad du siger, bogstaveligt.
  • At børn har behov for at snakke med dig om løst og fast.
  • At børn har et stort behov for, at du kommenterer deres præstationer i ny og næ.
  • At børn har behov for alle slags oplevelser, ikke nødvendigvis kun fodbold – men gerne med sine fodboldkammerater.
  • At samspillet uden for banen ofte har større betydning end selve kampen.
  • At sammenhold skabes af mennesker og ødelægges af menneskers ligegyldighed.
  • At sæsonens målsætning også kan være: ’glade børn’ og x antal nye spillere og trænere/ledere.
  • Undgå at tvinge/overtale/motivere spillere til at have faste pladser for længe.