Først i 1992 blev Sydafrika taget til nåde af det internationale idrætssamfund igen, og efter afskaffelsen af Apartheid har fodbolden i Sydafrika naturligvis haft en del udfordringer, men hvordan går det så? Det fulde svar kan jeg ikke give, men jeg har interviewet to mennesker, som har nogle holdninger til det og nogle bud på det. Eddie har ?Level 2?-trænerkursus og er således blandt en af de bedst kvalificerede trænere i den sydafrikanske trænerverden, idet ingen endnu har taget ?Level 3?. Ligeledes er han assistenttræner for Roald Poulsen, og der er ingen tvivl om, at de to har haft deres diskussioner om, hvordan det ser ud i sydafrikansk fodbold lige nu. Keith er ?Level 1?-træner, og han har deltaget på en del af de trænerkurser, Roald Poulsen har afholdt. Desuden har han været ?development officer? i SAFA, og nu har han med turneringer at gøre og sidder i bestyrelsen for SAFA på femte år. Han er den eneste hvide mand i bestyrelsen.

Der er sket en masse gode ting og nogle dårlige ting, siger Keith og fortsætter, mange mennesker arbejder sammen for at gøre fodbolden bedre, og det er godt.

Eddie er dog ikke helt tilfreds, for som han siger, er forandring altid forbundet med nogen modstand, og han mener ikke, at udviklingen går hurtigt nok. Utålmodigheden er naturlig, når man ved, hvordan tingene kan være, men det er stadig væsentligt at holde fast i, at Sydafrika kun har haft et begrænset tidsrum til at stable den samme organisation, som vi fx har i Danmark, på benene.

Spillemæssigt har vi stadig noget at lære, især taktisk, siger Eddie, og Keith supplerer, tidligere var målet for den enkelte spiller at udtrykke sig selv og drible rundt, og vi er stadig ved at lære at spille kollektivt.

Dette kræver naturligvis et ordentligt udviklingsarbejde, som Eddie mener er på den rette vej, især med de forskellige akademier, hvoraf UPE FCK er et af dem. Begge er enige om, at trænere fra udlandet er med til at højne niveauet i udviklingsarbejdet. Eddie er dog ikke helt tilfreds med, hvordan trænerne i Sydafrika responderer på kurserne. Han ser en masse mennesker deltage på kurserne, men inddrager ikke den nye viden i høj nok grad i træningen, synes han. Derfor synes han ikke, at fremskridtet er hurtigt nok. Der er stadig brug for en masse uddannelse, men det skal nok komme, siger Eddie fortrøstningsfuldt, og Keith er enig.

Jeg savner dog stadig nogle visioner hos SAFA, siger Eddie.

Kommentarer