Der er i hvert fald tre centrale målsætninger for fodboldtræningen. For det første skal børnene lære så meget som muligt i en udfordrende og varieret træning – både fysisk, psykisk og socialt. For det andet skal de opleve, at de er værdsat og at livet med fodbold er vedkommende og forpligtende. For det tredje skal aktiviteterne i klubberne formå at fastholde de unge spillere til spillet.

Træning af børn og unge handler først og fremmest om at udvikle spillere. At vinde og tabe er noget der følger med.

De skitserede punkter hænger sammen med frafaldsproblematikken, og en træner, som ikke lever optil børnenes forventninger, kan have en betydning for, at nogle børn falder fra (Hansen, 1998). Hvis børnene møder en venlig træner, der lærer dem noget, fastholder de også interessen for spillet – og hvis det sker med udfordrende og varierede øvelser er træningen hele tiden spændende. Hvis de samtidig oplever, at de har betydning og føler at de er med i et forpligtende fællesskab med kammerater og voksne bibeholder de lysten til at være i klubberne. Der skal ikke blot være plads til alle i fodboldklubben. Der skal også være brug for alle.

’Det skal være sjovt, og jeg vil være dygtigere’

Det er først og fremmest vigtigt at børn og unge trives i idræt. Børn og unge vægter ’at dygtiggøre sig’, ’at have det sjovt’ og ’samværet med kammerater’ højt, når de skal vurdere, hvad der betyder noget for dem, når de træner. Meget færre nævner ’at vinde’ som noget, der er væsentligt for dem (se bl.a. Jensen, 1999; Ewing, 1990). At komme til træning skal skabe glæde hos børnene – glæden bør være et befriende og nødvendigt element i både træning og kamp (Richter, 1999). Den gode trænings- og kampkultur er kendetegnet ved at være lærerig, sjov, spændende og social, og hvor sejre og nederlag ikke overskygger glæden og er det altafgørende.

Hvordan bliver jeg bedre?

Spillernes arveanlæg spiller en rolle for hvor god en spiller kan blive, men træning er endnu vigtigere. Træning er den mest betydningsfulde faktor, når man skal forudsige, hvor dygtig en spiller er. Dygtige spillere træner sammenlagt mere, og især den tid der bruges i organiseret træning med holdet kan bruge til at forudsige, hvor god spilleren er (se Williams, 2005). Der er ikke nogen tvivl om, at gentagelser og træning er en årsag til, at spillere bliver dygtigere uanset hvilket niveau, man træner på – og det er formentlig vedholdenhed og motivation til at træne, der er den mest betydningsfulde faktor for at blive en rigtig dygtig spiller.

Udvikling er vigtigere end sejre

Ofte ser man at trænere ofrer udviklingen for en enkelt spiller for holdets bedste. Fx når man tager holdets bedste spiller og sætter ham til at spille sweeper for at styrke forsvaret – eller når man giver en spiller besked på, at vedkommende ikke må gå over midten, selvom hun har lyst til det. På den anden side kan det være en god ide, at spillerne prøver forskellige positioner. Flere undersøgelser har vist, at forsvarere er bedre til at forudsige hvad modstanderen er ved at gøre med bolden end angribere. Denne evne til at forudgribe tingenes gang kan imidlertid trænes (Williams, 2005), og hvis man lader spillerne rotere lidt rundt på forskellige pladser, vil angriberen på sigt blive mere forudseende og kan måske oftere stjæle bolden fra forsvarerne.

Træneren skaber rammerne

En træner har mange opgaver. En af dem er at skabe rammer, der fremmer spillernes læring af færdigheder. Der er mange myter forbundet med at lave en god træning, og der er stadig ikke fuldstændig enighed i forskerkredse om, hvordan den mest effektive træning ser ud. Rammerne handler om, hvordan selve træningen er bygget op, hvordan øvelserne er organiseret, og hvordan træneren bruger sine redskaber: observation, instruktion, demonstration og feedback.

Der skal være mulighed for at mislykkes

Mange bøger om træning fremhæver, at træneren skal lave et miljø, hvor der er mulighed for at lykkes. Vi vil gerne understrege at miljøet også bør give mulighed for at mislykkes med ting, men give spillerne mulighed for at forbedre sig på baggrund af sine fejl.

Motivation

Nøglebegrebet i al undervisning er motivation. Uden motivation er det umuligt at lære nogen noget som helst. Nielsen (1999) kobler motivation med opmærksomhed, og opmærksomhed er en af de egenskaber, træneren bør fremelske hos sine spillere. Uopmærk- somme spillere er ikke nødvendigvis bare dovne eller ugidelige – måske er der noget galt med den måde der trænes eller undervises på. Motivation er kernen i al undervisning, og spillere skal måske gribes an på forskellige måde. Ofte arbejder man med begreberne indre og ydre motivation.

  • Den indre motivation er den motivation, der kommer fra spilleren selv. Det er når spilleren gerne vil træne, fordi vedkommende synes, at spillet er sjovt og ufordrende.

  • Den ydre motivation er en motivation spillere finder i omgivelserne. Det kan være at spilleren træner, fordi forældrene siger at man skal.

Det er ikke overraskende, at spillere hvor motivationen kommer indefra er de spillere, som holder ved spillet længst. Træneren kan fremme den indre motivation ved hele tiden at gøre træningen lærerig, varieret og vedkommende.

Præstationer er ikke det samme som læring

Læring er en proces over tid. Læring har fundet sted, hvis en spiller kan noget, vedkommende ikke kunne før. Læring kan foregå, når spilleren øver sig. Spilleren behøver ikke nødvendigvis øve sig med det formål at blive bedre, men når man gentager en færdighed, så bliver man sikkert på et eller andet tidspunkt bedre til at udføre færdigheden. Læring er en ændring i spillerens præstationspotentiale. Læring er ikke noget, der kan overføres fra træneren, men noget der sker spilleren. Det er ikke noget, vi kan observere direkte.

Det vi kan se er spillerens præstationer. En præstation er det vi kan observere en spiller gøre på et bestemt tidspunkt i en bestemt situation. Præstationer kan imidlertid variere mærkbart fra situation til situation; spilleren kan fx være nervøs, uopmærksom og træt. Når vi kigger på om spilleren har lært noget, er det altså spillerens præstationer, vi kigger på, og hvis de generelt virker til at blive bedre, siger vi, at spilleren har lært noget.

Denne forskel mellem præstationer og læring har snydt mange trænere og mange forskere. Træneren bør ikke kun iagttage sine spillere i en enkelt træning, men holde øje med dem over et par uger, for at se om de rent faktisk lærer noget af øvelserne.