Målmandstræning bør være for alle fodboldspillere. Alle til fodbold kan have rigtig godt af at bevæge sig som målmand - og prøve kræfter med de målmandstekniske færdigheder. Det gælder både for de yngste spillere, men også ældre spillere kan få stor fornøjelse af målmandstræning og de grundlæggende færdigheder.

Formålet med målmandstræning for alle er ikke isoleret at lave målmandstræning, men at tilegne sig koordinationsmæssige færdigheder som spilleren kan bruge i mange sammenhænge.

Formålet med målmandstræning for alle er:

  1. At alle får en indsigt i og et forhold til at være målmand.
  2. At lære faldteknik og kropsbeherskelse, for det kan bruges i andre sammenhænge også.
  3. At lære gribeteknik. Så de får god boldføling også med hænderne.
  4. At lære kasteteknik.

Alle kan stå for målmandstræning for alle, men det er naturligvis en god ide, hvis den ansvarlige træner har en lille smule målmandserfaring, så de enkelte teknikker kan læres på en fornuftig måde.

Gode råd til målmandstræning for alle

  • Det er en god ide at bruge målmændene til at vise, hvordan man skal gøre.
  • Alle – der har lyst – bør prøve at stå rigtigt på mål under en skudøvelse.
  • Der er mange aktive, hvis du lader nogle kaste eller sparke og andre stå på mål.
  • Alle bør prøve at stå på mål med handsker, hvis de har lyst og kan låne handsker. Ingen skal presses.

Organisation af målmandstræning for alle spillere

Det er en utålmodig størrelse. Sørg altid for at mange er aktive. Det er ikke en særlig god ide at sætte én på mål, og resten står i en lang række og venter på at sparke på mål.

  • Lav måske øvelsen på to mål. Så kommer alle hurtigere til at stå på mål. Du lader fire målmænd stå på en række lige efter hinanden i målet. Når den forreste har ageret, går man om bag i rækken.

Forslag til en lektion med målmandstræning for alle

Lad målmændene vise, hvordan teknikken er. Du sørger for at træne de tekniske elementer lidt med målmændene i mandagens specialtræning.

Opvarmning

  1. Alle spillerne har en bold i hånden. De løber rundt og kaster bolden op og griber den igen. Spillerne kan også sætte sig ned, inden de griber bolden, el- ler dreje en omgang omkring sig selv.

  2. Samme som ovenfor, men nu skal spillerne på sig- nal kaste bolden op i luften og gribe en anden spil- lers bold. Hvis du bare lader spillerne kaste boldene op i luften, kan det godt give lidt kaos. Måske skal de lige have øjenkontakt først.

  3. Spillerne starter en bredstående stilling, hvor fød- derne flugter med skulderbredden. Spilleren går lidt ned i knæ, og tager et skridt fremad med enter højre eller venste ben. Der sættes let af på benet og spilleren lander i en ny bredstående stilling, dvs. på begge ben samtidig, med et lavere tyngde punkt.

Øvelsen gentages f.eks. på tværs af straffesparks- feltet.

Gribeteknik to og to

  1. Tril bolden til hinanden med en hånd (kegleudkast). Den anden samler op. Rigtig opsamlingsteknik. Få eksempelvis målmændene til at vise teknikken. Hele tiden skiftes. Senere angriber spillerne bolden og kaster sig frem over bolden. Her skal I lande på albuerne.
  2. Kast bolden lige til hinanden. Rigtig gribeteknik. Målmændene viser. Først kastes med underhånd. Siden prøves slyngkast.
  3. Kast høje bolde. Prøv at hoppe efter den. Rigtig gribeteknik.
  4. Stå med let bøjede ben. Hænderne på knæene. Målmanden skal stå med det rigtige tyngdepunkt. Den anden slipper bolden. Grib den inden den ram- mer jorden.
  5. To bolde. Tril eller kast bolden på samme tid til hinanden. Grib den. Faldteknik
  6. Sidde ned. Trille bolden ved siden af. Læg jer ned og grib bolden. Spillerne skal lande på skulderen. Ikke på albuen.
  7. Målmand på knæene. Målmanden skal ikke sætte af, bare lægge sig til siden.
  8. Målmænd på hug. Nu kan målmanden lave et lille afsæt eller fald. Bolde langs jorden eller i luften.
  9. Stå op. Husk at komme ned i rigtig udgangsstilling med meget lavt tyngdepunkt (så er der heller ikke så langt ned). Smid sig efter bolden.
  10. Den ene afleverer, lad bolden trille gennem benene. Smid dig efter bolden. Husk målmanden skal ikke stå med ryggen til.
  11. Brug faldmåtten, eventuelt en fra hver side.

Målmandstræning

  1. Spillerne er sammen to og to. De laver selv en bane med et keglemål til hver over for hinanden (husk dog passende størrelse på – og afstand mellem målene). Spillerne skiftes til at sparke på mål og forsøge at redde. Der kan spilles på tid.
  2. Spil 4 mod 4 på to baner. Hvert hold har en målmand, som skal dække keglemålet. Alle skal prøve at stå på mål.
  3. 5:5 med 6 målmænd. Hvert 5-mandshold har tre mål, som de skal forsvare. I alle mål er der en målmand. Målmændene må gerne deltage i angrebsspillet.

Forslag til anden lektion med målmandstræning for alle

Opvarmning

  1. Alle spillerne har en bold i hånden. De løber rundt og sparker bolden op og griber den igen. Spillerne kan også sætte sig ned, inden de griber bolden, el- ler dreje en omgang omkring sig selv.
  2. Samme som ovenfor, men nu skal spillerne på signal sparke bolden op i luften og gribe en anden spillers bold. Hvis det er for svært, kaster spillerne i stedet bolden.
  3. Prøv øvelserne med gribeteknik fra tirsdagstrænin- gen, men nu flugter spillerne til bolden i stedet for at kaste.

Udspark

Sørg for at spillerne er varme nok til at sparke til bolden.

  1. Øv udspark til hinanden. Bolden skal gribes. God plads mellem spillerne.
  2. Prøv at sparke bolden op i tre forskellige felter. Fel- terne giver points alt efter sværhedsgraden. Først har otte spillere to spark hver, mens de resterende otte står oppe i felterne og samler boldene ind. Efter to spark bytter I plads.
  3. Hver spiller forsvarer sit keglemål. Den anden spiller skal forsøge at drible forbi målmanden. Målmanden skal blive på benene så længe som muligt og forsøge at stoppe spilleren ved at tage bolden med hænderne. Han skal altså ikke tackle med fødderne. Husk at fortælle spillerne, at hvis målmanden gør det rigtigt er det meget vanskeligt at komme forbi. Målmanden skal have et meget lavt udgangspunkt. Sørg for gode pauser.
  4. Skud på mål. Stil et 7-mandsmål i hver ende af banen. Spillerne afslutter så langt ude fra, at mål- manden har en chance for at redde bolden. Spil- leren der har afsluttet henter sin bold og løber om i den anden række. Hvis målmanden griber bolden, kaster han bolden ud til spilleren, som er løbet ud i siden. Skift målmand efter hver 10. skud.
  5. 3:1 + målmand. Tre spillere begynder ved midten, som forsøger at score. Hvis forsvarsspilleren får fat i bolden, skal han aflevere tilbage til målmanden, som sparker bolden op til midterlinen. Derefter starter en ny tremandsgruppe. Spil eventuelt mod et mål i begge ender. Kig lidt efter samarbejdet mellem målmanden og forsvareren.

Målmandstræning for alle

Sådan kan du lave nogle træningspas, hvor du har hele holdet med til træning, hvor alle lærer målmandstekniske færdigheder.

Du kan også sagtens bruge elementer af øvelserne til din opvarmning.

Målmand - bag om fodboldspillets mest udsatte job

Målmanden er den spiller på fodboldbanen, der har det tungeste ansvar. Det er ham, der skal forhindre bolden i at gå ind, og det er ham, der i sidste ende kan bestemme, om holdet vinder eller taber.

Se pris på Saxo