Statistisk analyse af fodboldkampe vinder mere og mere ind i fodbold på topplan. Det er blevet gjort lettere med de rigtige computerprogrammer, og der er firmaer der lever af at levere statistisk analysemateriale til tv og klubberne.

Hvordan laves statistikkerne i fodbold?

Statistikkerne laves ved at der sidder nogle personer og kigger på tv-klip af kampene og mærker de enkelte aktioner i kampen op. Fx spiller nr. 8 afleverer med indersiden fra højre side af feltet bolden ind i hovedhøjde, hvor bolden heades mod mål af spiller nr. 10, men målmanden redder. Når kampen er slut, kan programmet således trække forskellige parametre ud af kampen.

Hvad kan statistikken i fodbold bruges til?

Statistik er bare tal, og de skal naturligvis sættes ind i en ramme. Det er uhyre tidskrævende at lave statistikken, men den kan kvalificere trænernes betragtninger. Især når man ved, at trænernes betragtninger er korrekt i mindre end 45% af tilfældene efter at have analyseret 45 minutters fodbold (Hughes).

  • Generel statistik. Det er muligt at kigge på boldbesiddelse, chancer, områder med mest spil osv. på baggrund af statistikken.
  • Individuel statistik. Med programmet er det muligt rigtig hurtigt at se alle indlæg fra spiller nr. 8.

For mig at se er det især den individuelle statistik og mulighed for tilbagemelding, der kan flytte noget ift. spillerne. At kunne vise spillerne efter en kamp, hvordan han agerer i centrale situationer, kan virkelig forene trænerens og spillerens syn på den samme sag.

Hvad gør du med statistik i fodbold?

Denne måde at lave statistik på er et stort setup. Man må gå ud fra, at de bedste trænere sikkert er korrekt i lidt flere end 45% af tilfældene, men de skal nok ikke gøre sig vildfarelser om altid at have ret. Men hvad med trænere, der ikke har mulighed for at have en analytiker tilknyttet eller har råd til at investere i et af de dyre programmer?

Hvad kan de gøre for også at få gavn af statistik? Findes der nogle billige programmer? Findes der nogle apps, som kan hjælpe de trænere til bedre at huske og kvalificere deres synspunkter? Hvad gør du?

Kommentarer