Dribling er en udfordrende del af fodboldspillet. For at blive en god dribler, må du have fantasi og kreativitet. Men kreativiteten kræver et fundament, som træneren skal rejse i samarbejde med spillerne.

Dribling og finter hører uløseligt sammen, fordi en finte er den anden fase af en dribling, som du vil se om lidt. Dette kapitel handler hovedsageligt om finter, men det indledes med lidt teori om at transportere bolden.

Jeg har forsøgt at bruge de navne, finterne er kendt under, mens jeg selv har fundet på navne til finter, som ikke umiddelbart er omtalt i litteraturen.

‘Dribling og finter’ består af fire hovedafsnit. ‘At løbe med bolden eller at drible’ beskriver, hvad en dribling er, og hvad du skal tænke på. ‘Finter’ og ‘Vendinger’ indeholder en masse manøvrer, der giver dig større mulighed for at få dine driblinger til at lykkes, mens ‘Dribleøvelser’ beskriver nogle øvelser, som kan hjælpe til at opøve en bedre boldkontrol.

‘At løbe med bolden’ eller ‘at drible’

Hvis du skulle være så heldig at få fat i bolden, skal du til at tage initiativet og udnytte de muligheder spillet giver dig. En måde at tage initiativet på er ved at drible. Så rører du i det mindste bolden, indtil en modstander bliver misundelig og vil have fat i den. Tiden, fra du modtager bolden, til modstanderen gerne vil have fat i den, er som regel ret kort, så du skal bestemme dig hurtigt.

Du kan selv transportere bolden enten ved at løbe med den eller ved at drible med den:

At løbe med bolden

Vi kalder det at løbe med bolden, når du fører bolden fra et område til et andet. Du kan løbe med bolden, når der er god plads. Halser modstanderen langt bagefter, kan bolden udmærket spilles et par meter frem inden den næste boldkontakt. Skub bolden fremad med vristen eller ydersiden af foden. Knæet skal være over bolden. Så kan du styre bolden selv på knoldede baner.

At drible

Hvis du på din vej med bolden under kontrol passerer en modstander, kalder vi det en dribling. Det er en god ide at røre bolden så mange gange som muligt og flytte den mange gange; sommetider med ydersiden, sommetider med indersiden, da det så bliver lettere at snyde modstanderen eller at aflevere hurtigt.

Den vellykkede driblings tre faser

En dribling forbi en modstander kan opdeles i tre faser:

  1. Udfordringen. Fornemmelse for modstanderens hurtighed er vigtig. Lige inden udfordringen sættes tempoet lidt ned. Orientér dig på banen for både modstandere og medspillere, inden du udfordrer.
  2. Finten. Finten skal starte i den rigtige afstand til forsvarsspilleren (timing). Bevægelserne skal være tydelige. Det gør ikke noget at overdrive en smule. Bevægelserne skal være hurtige, men dog ikke så hurtige, at modstanderen ikke kan nå at reagere på dem.
  3. Rykket. Når modstanderen er ude af balance afsluttes driblingen med et eksplosivt temposkift (denne gang så hurtigt, at forsvareren ikke når at reagere). Om driblingen bliver vellykket afgøres i høj grad af kvaliteten af retningsændringen og accelerationen i driblingen.

Instruktionsmomenter til driblinger

Når du dribler, skal du tænke over et par vigtige ting. Sådanne punkter kalder vi instruktionsmomenter. Nedenstående punkter er listet i prioriteret rækkefølge.

  • Lavt tyngdepunkt. Når du dribler og finter, skal du sørge for at være i god balance. Din balance er bedre, når du har et lavt tyngdepunkt. Tyngdepunktet sænkes ved at bøje lidt ned i knæene og have overkroppen let foroverbøjet. Forsøg hele tiden at have vægten på forreste del af foden. Sig til spillerne at de skal lidt “ned i knæene”. I denne stilling er benenes muskler strakt lidt ud over deres normallængde, og de kan således lave en kraftigere sammentrækning. Dette fænomen kaldes forspænding, og den gør, at du hurtigere kan ændre retning.
  • Acceleration. Den rigtig gode dribler finter og laver derefter et hurtigt ryk - et temposkift - så forsvareren sættes helt af.
  • Timing. Det er vigtigt at finten sættes i gang i den rigtige afstand til forsvarsspilleren. Hvis du starter for langt fra, kan forsvareren nå at få fat i dig igen, og hvis du starter for tæt på, kan han tackle dig, inden du når at flytte bolden.
  • Dæk bolden. Sørg for at have kroppen mellem modstanderen og bolden. Det kan du gøre ved at drible med det ben, der er længst væk fra modstanderen. Hvis du dækker bolden fra en modstander, hvor I har kropskontakt, skal du lave din understøttelsesflade større ved at øge afstanden mellem dine ben. Så er du mere modstandsdygtig over for skub.
  • Spilleafstand. Det gælder om hele tiden at have bolden under kontrol. For at bolden er under kontrol, skal den være inden for spilleafstand. Hvis spilleren uden problemer kan nå bolden, uden at modstanderen bryder ubelejligt ind, siger vi, at bolden er inden for spilleafstand. At bolden er inden for spilleafstand er altså forskelligt, om du løber med bolden, eller du dribler med den. Når du dribler, skal du føle, at du har “lim på fødderne” og bolden skal kunne nås i næste skridt.
  • Se på bolden og se op. Du skal se på bolden, og den dygtige dribler kan også orientere sig på banen4 , samtidig med at bolden er tæt på fødderne. En god spiller afdribler en mand, kigger op og spiller bolden. En rigtig god spiller ved allerede inden udfordringen, hvad han vil gøre med bolden.
  • Angrib ved siden af. Mange gange kan det være en fordel at angribe rummet ved siden af forsvareren. Så bliver han nødt til at flytte sig (ofte sidelæns). Hvis du kan udnytte hans bevægelse ved at lave et overraskende retningsskift, så han igen skal ændre retning for at tackle dig, kommer han ud af balance, og du får det lettere.

Dribl noget mere!

Alle spillere må gerne opfordres til at drible noget mere. Det er ikke altid fornuftigt at drible, men det er altid sjovt. Det er ikke nødvendigt at tænke sig om ret mange gange, før man har fundet ud af at risikoen ved en dribling er noget større tæt på ens eget mål.

Det er ikke selvisk at drible. Driblinger kan i allerhøjeste grad være i holdets tjeneste (se selv ‘Dribling og statistik’ på næste side). En af trænerens opgaver er at finde en balancegang, hvor initiativet ikke tages væk fra spillerne, men hvor spillerne heller ikke bare forsøger at snøre deres modstandere otte-ni gange. Spillerne skal lære at vurdere rigtigt og udføre ordentligt.

Mange spillere har et ben, de stolt refererer til som støttebenet, men selv støttebenet bør mestre de fleste af spillets facetter. Det ville da være irriterende, hvis du kun kunne drible i den ene side af banen, fordi du ville være ude af stand til at dække bolden ordentligt i den anden side. Så husk at træne begge ben.

Dribling og statistik

Fodbold er mere end blot et spil, men derfor er det stadig et enkelt spil. ”Lad bolden gøre arbejdet. Den bliver jo aldrig træt. Det gør du, hvis du bliver ved med at løbe rundt med den i stedet for at aflevere!”, forklarede Søren Lerby i sin storhedstid en dribleivrig holdkammerat.

Når dette er sagt må en af konklusionerne i bogen Direkte spil også fremhæves. I angrebszonen er det ”… i orden, at en dribling mislykkes, men det er ikke i orden ikke at forsøge at drible.”

Kapitlet er altså ikke blot til sjov og spas, men som nedenstående tekstboks viser, er driblinger afgørende elementer i op mod en tredjedel af de scorede mål i Direkte Spil-analyserne. Sidegevinsten i form af frispark er heller ikke at fornægte.

Driblinger og mål

Dribling og finter spiller en rolle i et ud af seks scorede mål, mens der er retningsændring i spillet kort før et ud af fem scorede mål. I alt er der altså driblinger umiddelbart før hvert tredje mål.