Som et integreret frikvarter og teknisk øvelse kan en handlebane bruges. Rundt på en halv fodboldbane opstilles en slags forhindringsbane, hvor spilleren vil blive mødt med nogle opgaver. Træneren stiller sig et sted, hvor der vil blive arbejdet målrettet med et teknisk element, mens gennemløbet af resten af banen er forbundet med forskellige opgaver. Disse kan evt. annonceres på et skilt ved hver ny opgave.

Et eksempel kunne være, at man ønskede at arbejde med en bestemt dribling eller et bestemt skud på mål. Denne færdighed underviser træneren i et sted på banen, og resten af banen stilles op ud fra dette. På rundbanen kunne være nogle bestemte driblinger, man skal øve, bestemte sparkeformer, jongleringsformer etc. Jf. nedenstående eksempel:

Download poster til handlebanen