Hvis du tror sandheden kan udtrykkes i ord. Hvis du tror, livet og universet kan passere gennem den lille bitte åbning, som kaldes din mund, så er det på tide, at nogen begynder at grine. (Hafiz citeret fra Grünbaum)

Fodbold er en varm kartoffel i medierne, men skrællen når sjældent at blive pillet af. Prominente trænere udtaler, at teknikken i dansk (top)fodbold ikke er tilstrækkeligt veludviklet, og løsningsforslaget er mere træning og flere gentagelser (Rasmussen 2000). Samtidig er den gal med fysikken i elitefodbolden, og svaret hertil er ansættelse af fysiske trænere, der kan hjælpe til at opgradere de parametre, som det kniber med (Kragh 2000). De unge fremadstormende spillere anklages for at være forkælede, hvilket betyder at det psykiske beredskab er mangelfuldt. Det ser unægtelig lidt sort ud i dansk fodbold i øjeblikket, ikke kun fordi mange lønninger stadig er lidt lyssky.

Vi bladrer altid gennem det blad, der om noget burde give inspiration til den interesserede træner, med store forventninger. Dansk Træner Unions (DTU) blad Fodboldtræning er (eller burde være) et medium, hvor forskellige tilgange til træning diskuteres af trænere på mange niveauer.

En konsulent på Bornholm har dristet sig til at aflevere “Trænerens Bibel” (Lundberg 1999-2000) til publicering i Fodboldtræning. Lovende, tænkte vi, for der måtte vi kunne finde svar. I Biblen forventer man netop at finde anvisninger på og redskaber til, hvordan man bør tage favntag med livet (eller i dette tilfælde træningen). Vi fandt ingen svar.

Nogle vil måske indvende mod at kalde et skrift på 18 sider for en Bibel. Vores indvending går hovedsageligt på, at dokumentet stort set kun indeholder emner, der omhandler fysisk træning og skadesbehandling, men ikke tilkendegiver nogen holdning til, hvorledes de indeholdte emner kan og bør tages op i fodboldtræningen. Vi savnede lidt vejledning (ikke vildledning).

Vi vil ikke forsøge at afdække virkeligheden i dansk fodbold:

“Det er mere vigtigt at skabe virkeligheden end at afdække den.” (Nielsen 1999).

Fokus er ikke, hvordan fodboldtræningen rundt om i klubberne er, men hvordan den efter vores mening burde være. Vi påberåber os ikke sandheden, selvom vi mener, at noget er mere sandt end andet, ligesom nogle måder at træne på er bedre end andre.

Så bed han (Sepp Piontek, red.) lidt af de forskellige personer og sendte skarpe bemærkninger af sted, samtidig med at han bed i sin pibe. Det har nemlig til alle tider været en væsentlig fordel for en træner, hvis han kan få sine omgivelser til at tro på, at han alene har svarene på, hvordan fodbold skal spilles og forstås. Det giver en enorm respekt.

(Per Friman 1998, vores kursivering).

Et sandhedskrav afføder efter vores bedste overbevisning ikke en holdbar respekt. Det gør udviklingen gennem en vedvarende refleksion over ens gøren og laden. Til gengæld viger vi ikke tilbage fra at indlade os i en holdningspræget debat om, hvordan fodboldtræningen kan gribes an. Spillerne skal lære mest muligt og glæde sig ved og til træningen.

Hovedløs træning

Det må være trænerens opgave at give spillerne gunstige muligheder for at forbedre deres evner og færdigheder, således at det pågældende holds spil bliver bedre. Træneren skal altså give spillerne mulighed for at blive bedre, end hvis spillet udelukkende var overladt til dem selv på en pløjemark efter fyraften.

Vi har begge set og deltaget i megen træning, hvor vi ikke har lært noget (som helst). Selv på divisionsplan har vi været vidner til hovedløs træning. Det skal forstås i dobbelt betydning. Spillerne betræder ikke altid træningsbanen med den indstilling, at nu vil de blive bedre. Opmærksomheden er ikke rettet mod udvikling gennem træningen, men mod afvikling af træningen. Ikke det bedste udgangspunkt for en ihærdig træner, men en udfordring.

Træneren forsømmer ofte at delagtiggøre spillerne i sine ideer (her ser vi bort fra træneren, som blot bygger træningen op omkring erfaringen, og træneren rent faktisk ikke har gjort sig overvejelser om, hvad øvelserne gør godt for). Spillerne skal have at vide, hvor opmærksomheden skal rettes. Populært formuleres det ofte som: træneren skal gøre spilleren til sin egen træner. Træneren skal ikke læne sig tilbage i magelighed og blot gøre, som spillerne synes er bedst. Det kan indebære en konfrontation at føre sine ideer ud i livet. Træneren bør tage den åbne dialog.

Dette skal altså også læses som en opfordring til spillerne om ikke blot at gå og brokke sig i det (for træneren) skjulte, men rent faktisk konfrontere trænerne med den konstruktive kritik. Det er nemlig også vores opfattelse, at (de fleste) trænere er meget lærevillige og ivrige.

Glædelig træning

Træneren skal ud over at være inspirerende og engageret søge at fastholde kvaliteten i træningen; en kvalitet som fordrer udviklingen og ikke (kun) resultatet. Der findes et utal af bøger, hvor et af budskaberne er, at fodbold skal være sjovt - for børn. Dette budskab burde også gælde for voksne, mener vi. Idrætspsykologen og idrætshøjskolelæreren, Jørn Richter, fastholder glæden som et nødvendigt og befriende element i både træning og kamp (Richter 1999) Glæden og begejstringen fremelskes ved glædelig træning, som i første omgang er en uhåndterlig størrelse. Vi vil forsøge at give vores bud på, hvad glædelig træning kunne indeholde.

Efter vores bedste overbevisning er den bedste måde at træne på, den måde der fører frem til den skønneste spillestil og den største spilleglæde:

“Driften mod skønhed er lige så vigtig, som driften mod rekorder.” (Pierre de Coubertin).

Det er alle trænere ikke enige med os i, og det behøver de heller ikke at være. Skal vi rangordne, hvordan vi gerne vil spille er vi meget idealistiske:

  • spille godt og vinde.
  • spille godt og tabe.
  • spille skidt / kedeligt og vinde.

Det er sjovere at vinde 6-3 end 1-0.

Afslutning

“Trænerens Bibel” er ikke uanvendelig i sine generelle betragtninger om træningsplanlægning og skader, men den bidrager ikke med interessante tilføjelser til fodboldtræningen. Beskeden til trænerne er: fremhæv glæden i spillet og lær os en masse, når vi nu bruger en del af vores tid på at spille fodbold. Det gælder uanset om vi knap kan sparke bolden fire meter med små tykke ben, eller vi spiller på eliteniveau. På den måde lærer I også selv mere, og således giver hæftets titel mening i dobbelt betydning.

Referencer

  • Grünbaum, Ole: “Om at vove livet”, i: Aktuelt, 3. juni 2000.
  • Rasmussen, Leif: “Topspilleres teknik for dårlig”, i: Fyens Stiftstidende 18.09.1999.
  • Kragh, Nina: “Mangler i fysikken”, i: Politiken 02.10.1999.
  • Lundberg, Jørn: Trænerens Bibel, Tillæg til Fodboldtræning, nr. 7, 1999 og nr. 1, 2000.
  • Nielsen, Knud Aage: Spil bold - med livet som indsats, DGI 1999.
  • Friman, Per: “Træneren er tosset”, i: Andersen, Jens, red.: Hovedstød, Høst og Søn 1998.
  • Richter, Jørn: “Guld betyder glæde”, i: PULS 1, 1999.