Hvordan holder jeg mig i form i off-season?

1 minutters læsning

Efter at have knoklet løs på fodboldbanen gennem en lang sæson er det ved at være tid til at holde sommerferie fra fodbold. Og det er velfortjent, så vi skal ikke trætte dig med alt for mange løftede pegefingre, der fortæller, at nu skal du huske at holde dig i form. Det er jo det man har trænere til.

Vi stiller i stedet spørgsmålet:

Hvor lidt træning kan jeg slippe afsted med at lave og så stadig holde formen?

Og vi svarer selv med det samme: Det ved vi faktisk ikke nøjagtigt, men vi har da et par bud.

Intervaltræning giver mest for indsatsen

Når du sigter på at komme i bedst mulig fodboldform, så er der ingen tvivl om at intervaltræning er det mest effektive. Der er så vidt vi ikke ved lavet undersøgelser, der fortæller, hvordan man kommer lettest muligt om med træningen, men motionsplan.dk fortæller bl.a. at 4 minutters hård intervaltræning er bedre end en times moderat løb. Det lyder jo rigtig godt, når vi forsøger at slippe så let som muligt.

Det er naturligvis interessant at vide hvordan resultaterne fra Tabatas træningsmetode med 20 sekunders sprint og 10 sekunders pause gentaget otte gange kan sammenlignes med en tilsvarende indsats i den i fodboldverden meget brugte 15-15 (sprint-hvile).

Hvis du ved mere om det, så brug endelig kommentarerne til at gøre os alle klogere.

Kombiner konditionstræning med styrketræning

Det kan være en god ide at udnytte den træning du har lavet i løbet af off-season til at gøre kroppen lidt stærkere. Du kan bl.a. lave noget styrketræning i naturen, tage en 300 challenge eller lave noget crossfit.

Hvad laver du i off-season?

Hvad laver du i off-season for at holde dig i nogenlunde form? Har I nogen referencer, der fortæller mere om det?