Fodboldens Udfordring er arbejdsnavnet for et splinternyt spil, som kombinerer muligheden for at spille, bytte og samle på kort, som det kendes fra Pokemón-kortene. Nyheden i Fodboldens Udfordring er at alle kortene indeholder fodboldrelevante boldøvelser og gode råd, bl.a. om Fair Play.

Forestil dig følgende

Din søn samler på de helt nye fodboldkort, som indeholder alle mulige fodboldøvelser. Han inviterer en af sine kammerater på besøg. De kigger hinandens byttere igennem for at se, om der er nogle nye kort, de ikke har. De bytter, så deres samling bliver mere komplet. Så gør de klar til at spille. De lægger kortene op ved siden af banen og begynder at udfordre hinanden med kortenes boldøvelser. Din søn starter. Han blæser til angreb. Han trækker et spillerkort og forsøger at udføre boldøvelsen på kortet. Det lykkes. Din søns kammerat lykkes også med sit kort, men sværhedsgraden af hans kort var mindre.

Din søn smiler, men han er stadig ikke kommet forbi hele forsvaret. Han trækker et kort mere. Spillet fortsætter, og de skiftes til at angribe og forsvare. Pludselig kommer sønnens kammerat igennem til afslutning. Han trækker et kort fra målscoringsbunken. Han skal forsøge at ramme en kegle for at score. Det lykkes. 1-0. De spiller videre. Din søn trækker et bonuskort, der gør hans spillerkort bedre: Hans spillere har nemlig sørget for at få væske nok.

Spillet går videre. Nogle boldøvelser lykkes, og jublen vil ingen ende tage. Andre mislykkes, og ærgrelsen er tydelig. Nogle spillerkort udvises pga. for voldsomt spil, andre bliver styrket pga. god opførsel. Der bliver lavet mål, og der bliver brændt chancer. Din søn vinder 5-4, og de siger tak for kampen - ligesom der står på et af kortene, at man bør. Men kammeraten har skjulte kort i ærmet. Der er noget, han ikke fortæller. Han ved, at han tabte, fordi han ikke kunne alle boldøvelserne på sine kort. Derfor tager han sine kort med ned på banen og forsøger at lære flere af øvelserne. Så er han i træning næste gang kampen fløjtes i gang.

Hvad er målgruppen?

Målgruppen er unge fodboldspillere, der gerne vil være bedre til at spille fodbold på en sjov måde. Kortene indeholder boldøvelser af varierende sværhedsgrad, så spillet retter sig potentielt mod alle fodboldinteresserede i aldersgruppen 10-18 år. Hvorfor overhovedet lave et nyt spil? De eksisterende samlekort, som minder om dette spil, udfordrer fantasien, men ikke kroppen. Dette spil udfordrer både fantasien og kroppen. Spillet skal først og fremmest være sjovt, så de unge vil spille det igen og igen.

Konsekvensen er, at de unge spillere selvtræner mere. Når kortene kun har værdi som spillekort, hvis man kan udføre boldøvelserne, vil det animere spillerne til at selvtræne. Samtidig vil spillerne i takt med, at de samler flere kort få mere inspiration til forskellige selvtræningsøvelser. Kortene indeholder også råd til, hvordan man skal gebærde sig på og uden for banen. Ingen løftede pegefingre - kun råd til hvordan man hjælper en selv med at blive bedst mulig. Hvordan er kortene udformet? Kortene er delt i tre kategorier: spillerkort (grøn), selvtrænings- og bonuskort (gul) og målscoringskort (orange).

Hvem har lavet FodboldUdfordring?

FodboldUdfordring er lavet af Lars Olesen, der i 1996 udarbejdede konceptet Fodboldens Legestue, som har den ambition at samle alle fodboldtricks i verden. Med mere end 200 tricks går det den rigtige vej.

Spillet er ikke i produktion, men kunne komme det

Kortene kunne være i A7-format og laminerede, så de kan holde til noget. Spillet skal sælges via Internet og evt. fra udvalgte butikker. Kortene sælges enten i overraskelsespakker á 10 stk. eller som et startsæt med 80 kort. Der laves lige mange af hvert kort. Kortene skal sælges for ca. 2 kroner stykket. Spillet skal i første omgang sættes i produktion med 100 forskellige laminerede spillekort. Et sponsorat skal dække trykomkostningerne. 250 spil vil cirka koste 10.000 kroner.### Hvad får sponsoren ud af det?

  • Sponsoreren får sit navn (grafiklogo) bag på alle de kort, vedkommende er med til at finansiere trykningen af. Ligeledes kommer grafiklogoet i det tilhørende regelsæt. Ved senere udgaver af Fodboldens Udfordring vil sponsoren blive nævnt i regelsættet.
  • Sponsoren får sit navn på forsiden af www.legestue.net og i de øvrige hæfter fra Fodboldens Legestue - og endelig på Fodboldens Tricks cd-rom.
  • Sponsoren kan få del i overskuddet.

Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?

Lars Olesen - E-mail: