Fysikken i spil

8 minutters læsning

Hvornår stoppede du med at spille fodbold? 20 minutter inde i anden halvleg. - Tommy Troelsen

Tommy Troelsen var kendt som en klog og teknisk spiller, men kun hans snakketøj var i ordentlig form. Nu bruger han det veltrænede snakketøj som sportskommentator, og Troelsen refererede en samtale med en af sine venner på ovenstående måde (DK4: Danmark og Sverige i Ørestads Cup, 3. juni 2000). Vi kan ikke komme uden om, at fodbold kræver en rigtig god kondition. Spørgsmålet er, hvordan spillerne opnår den gode kondition. Fodboldspillere træner ikke nok, og de er ikke i tilstrækkelig god form, kan man læse i avisen.

Den er gal med fysikken i elitefodbolden, og svaret hertil er ansættelse af fysiske trænere, der kan hjælpe til at opgradere de parametre, som det kniber med (Kragh). Hvis ansættelsen af fysiske trænere resulterer i en adskillelse af fysisk træning og træning med bold, kunne vi knap være mere uenige ? i hvert fald når det gælder for spillere, som ikke har fodbold som deres fuldtidsbeskæftigelse. Dette er dog ikke det samme som at sige, at fodboldtræneren ikke skal tage ved lære af andre faggrupper. Det bør man i høj grad gøre.

Spillets konditionsmæssige karakter

Den fysiske træner ville som det første beskrive de fysiske arbejdskrav i fodbold. Han ville vide, at der er omkring 1100 aktivitetsændringer i løbet af en fodboldkamp, hvor der veksles mellem at stå og sprinte, at glide og springe (Bangsbo: 66). Desuden ville han konkludere, at en spiller bevæger sig mellem 9 og 14 kilometer i løbet af en divisionskamp (Bangsbo: 59), og at det er mere betydningsfuldt at kunne arbejde med høj intensitet i flere perioder af kampen, end at kunne tilbagelægge en lang løbedistance i løbet af de 90 minutter (Bangsbo: 68).

Spilleren kan kun forvente at være i boldbesiddelse omkring 3% af kampen. Arbejdet uden bold er altså meget betydningsfuldt. Den fysiske træner ville også vide, at der er forskel på arbejdskravene fra position til position på banen (Bangsbo: 65). Arbejdskravet i fodbold er af intermittent karakter, og derfor skal konditionstræningen også planlægges som sådan, hvilket ?Trænerens Bibel? er enig i. Spillerne skal kunne arbejde med en høj intensitet i korte perioder. Intervaltræning er den bedste træningsform til at opnå dette, da spillerne kan arbejde med en højere intensitet gennem længere tid end ved kontinuerlig træning (distancetræning) (Åstrand og Rodahl: 423).

Det beror altså på en fejlslagen opfattelse, når distancerne til intervalløb foreslås udregnet fra Coopers løbetest i ?Trænerens Bibel?. Det er umåde få tilfælde, hvor en spiller løber kontinuerligt i 12 minutter i en fodboldkamp. De mere opfindsomme trænere organiserer intervalløbene med udgangspunkt i spillets arbejdskrav med mange vendinger indlagt. Men det er ikke nødvendigt, og det er ikke særligt befordrende for glæden ved spillet, og da mange spillere kun træner to eller tre gange om ugen, bør der være en masse bold i øvelserne.

Konditionen er nødvendig

Spillernes konditionelle formåen er af stor betydning for den måde, vi ønsker, spillet skal spilles på. Det er vi indforstået med. Det går ikke, at spillere som Tommy Troelsen stopper med at spille fodbold lidt inde i anden halvleg. Hurtigt positionsspil med vægt på gensidig forståelse spillerne imellem og overskud hos den enkelte spiller til at forsøge noget på egen hånd. Det handler om at have løbestærke og løbevillige spillere, som er udholdende og har en evne til at arbejde intensivt gennem et længere tidsrum. Den gode kondition gør, at det tekniske og taktiske niveau kan være højt kampen igennem.

Her skelner vi bevidst mellem udholdenhed og den maksimale iltoptagelse. Udholdenheden er evnen til at arbejde med høj intensitet gennem lang tid, som er vigtigt i fodbold. Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for evnen til at arbejde intensivt gennem et kort tidsrum. Men det skal også være kloge spillere, som ikke løber en masse unødvendige meter, og vigtigst af alt: de skal bevæge sig fornuftigt i forhold til hinanden. Som Steno Montanus skriver på sin underfundige, ironiske facon:

Jeg er afgjort tilhænger af distanceløb. Der er ikke noget så frustrerende for en træner som, at spillerne hele tiden skal orientere sig om medspillernes position, koncentrere sig om at aflevere rigtigt og løbe de rigtige steder hen. ? Spillerne har også muligheden for at hænge hjernen på knagen, inden de går ud (men det er de også bedst til). (citeret fra Steno Montanus)

Vi opfatter adskillelsen af bold og konditionstræning som den lette løsning, hvor træneren har opgivet at finde på og justere spillene, så de tilgodeser den intensitet, som er nødvendig for at øge udholdenheden. Konditionstræning i spilnære betingelser træner også perception, tekniske og taktiske færdigheder, og således vil træningen være meget mere relevant. Spillerne lærer hinanden at kende. Derfor burde afsnittet om kredsløbstræning i “Trænerens Bibel” måske indeholde et bud på, hvordan man som fodboldtræner kan (eller måske snarere bør) træne sit hold.

Det er ikke nok at skrive, at det er lettest at lave konditionstræning med store muskelgrupper, selvom opfattelsen er i sig selv rigtig. Men en forøgelse af den maksimale iltoptagelse er kun rigtig værdifuld, hvis den er opnået i forhold svarende til konkurrencesituationen, da det bl.a. er optagelsen af ilt i musklerne, som er den begrænsende faktor i iltoptagelsen, mens selve udholdenheden øges gennem, at musklerne fx trænes til at kunne lagre mere glucose. Derfor skal konditionen og udholdenheden opnås i de fodboldrelevante muskler, for at være optimalt anvendelig i kampsituationen (kravet om specificitet).

Når dette er skrevet, vil vi gerne slå fast, at det naturligvis ikke er et kvalitetsstempel alene, at der er bold med. Det der foregår med bolden skal have relevans. Vi har iagttaget træning i flere klubber, hvor bolden var en central del af træningen. Først løb lilleputspillerne et par omgange om banen, hvorefter de spillede på 11-mandsbane otte mod ni med træneren som den absolut dominerende spiller. Det eneste træneren bidrager til deres fodboldopdragelse, som de ikke selv kunne have fundet ud af, er at det er kedeligt at spille fodbold på den måde.

Træningsmentalitet

Mange fodboldspillere forsøger at snyde, så snart de kan komme af sted med det, hvis træningen bliver (for) krævende. Trænerens store bekymring er at spillerne ikke kommer i tilstrækkelig god form, hvis der ikke holdes øje med dem. Det tror vi er en fejlagtig opfattelse, og træneren bør ikke forledes til at lade spillerne piske frem og tilbage, ind og ud mellem kegler. Kravet om intensitet kan imødegås med interessant træning. Træneren bør i stedet arbejde hen mod, at fodboldspillerne får en træningsmentalitet, som svarer til en atletikudøver; de kan kun finde på at springe over hvor gærdet er højest.

Men en sådan træningsmentalitet kan kun fremelskes ved at lave meningsfuld træning - træning som er fodboldrelateret, begrundet og glædebetonet. Lad dog den fysiske træning foregå i spilsituationer. Træningsmentaliteten får et løft, hvis træneren gør mere ud af at fortælle, hvad der virker, og hvorfor det virker. Samtidig kunne spillerne få syn for sagen gennem test af hurtighed, springhøjde, kondition mv. (Brings). Mange spillere vil gerne vide noget om, hvad de foretager sig, hvis de fik muligheden.

Rækkefølgen i træningen

I opstartsperioden er hovedvægten af træningen de fleste steder lagt på fysisk træning. Først bliver spillerne trukket gennem tærende løb, hvorefter træneren af sit gode hjerte lader spillerne spille lidt til to mål med det resultat, at spillerne knap kan tænke for den mælkesyreudtrækning der er kommet i hjernen. Der skal ikke megen fantasi til at tænke sig at rækkefølgen af træningselementerne blev byttet om, så spillet også ville blive meningsfuldt, samtidig med at træneren ville få vished for en forøgelse af den fysiske form, når spillerne piskede op og ned ad sidelinien (hvis disse formelle løb i trænerens øjne er nødvendige).

Simpel logik vil sige, at løbene nu bliver lagt til den fysiske kapacitet, mens den på den anden måde bliver trukket fra i spillet til sidst. Træneren er nemlig så velorienteret, at han har gjort sig principperne for belastning klart fra ?Trænerens Bibel?: man starter stille og roligt og øger gradvist træningsmængden, så ulideligt ømme muskler undgås. Træneren får ikke noget godt ud af at fortælle, at der kommer løb senere i træningen. Lad hellere det komme som en overraskelse for spillerne. Så kan træneren være sikker på, at spillerne ikke sparer sig i det foregående.

“Kom i Fodboldform”

Jens Bangsbo har skrevet to glimrende bøger om fysisk træning og forslag til spiløvelser, som kan benyttes i forbindelse med træning af de forskellige energisystemer. Med kroppen til fodbold og Kom i fodboldform er en god investering for den træneren, hvis ambition det er at lave den mest glædebetonede træning. Mange (elite)trænere kender udmærket problematikken, men med den erfaring vi selv har fra elitefodbold, bliver træningen alligevel (alt for) ofte blandet uden nogen egentlig ide.

Hurtighedstræning og mælkesyretræning er to forskellige ting, og det er uanvendeligt at forsøge at forbedre accelerationsevnen eller hoppehøjden efter spillerne har talt kridtstreger op og ned af den ene langside. Træneren skal vide nøjagtigt, hvad han vil træne, når der står fysisk træning på programmet.

Fodbold. Træning og Undervisning af Jens Bangsbo

Fodbold. Træning og Undervisning af Jens Bangsbo

I Foldbold - træning og undervisning guider Bangsbo fodboldtrænere gennem fodboldtræningens taktiske, tekniske, fysiske, psykologiske og sociale aspekter. Lige fra spillesituationer til motivation til teknikker gør Bangsbo læseren parat til undervisningsforløbet.

Læs mere

Afslutning

Konditionsløb bør ikke være straf for en dårlig præstation i kampene i weekenden. Det øger ikke spillernes motivation og spilleglæde. Det bør netop ikke skulle opfattes som en straf at skulle løbe i kamp, men netop en glæde, når vi nu ved, at hver enkelt spiller kun er i boldbesiddelse ca. 3% af den samlede tid. Vi håber, at trænerne vil følge rådet fra ?Trænerens Bibel? og være fantasifulde i deres tilrettelæggelse af den fysiske træning.

Referencer

  • Kragh, Nina: “Mangler i fysikken”, i: Politiken 02.10.1999
  • Bangsbo, Jens: Med kroppen til fodbold, HO+Storm 1989
  • Åstrand, Per-Olof og Kaare Rodahl: Textbook of Work Physiology, McGraw-Hill 1986
  • Montanus, Steno: “Min Favorittræning”, i: Fodboldtræning 1986.
  • Johanna Brings: “FC Midtjyllands tyske test”, i: Fodboldtræning, nr. 5, 2000.